Eksporten af grisekødsudskæringer til Kina boomede i corona-årene 2020 og 2021. Men nu er den danske eksport ifølge Finans faldet til det laveste niveau i over fire år.
Det fremgår af officielle kinesiske importstatistikker, som viser, at der i årets tredje kvartal kun kom 15.000 tons grisekød fra Danmark, mens det på toppen et par år tidligere handlede om lige over 100.000 ton i kvartalet.
AnnonceBaggrunden for den store eksport for få år siden var imidlertid et udbrud af svinepest i Kina, som lagde landets produktion ned. Den er imidlertid kommet op at stå igen - med et tilsvarende mindre importbehov.
AnnonceKina har i de første ni måneder af 2023 importeret 1,27 mio. tons grisekød - mod 3,02 mio. tons i samme periode 2021.
Annonce