Banen er ved at blive kridtet op forud for en meget omtalt retssag, der begynder i Vestre Landsret i Viborg på mandag 20. november.
Dansk Vegetarisk Forening og foreningen Klimabevægelsen i Danmark har anlagt sag mod Danish Crown for greenwashing - altså en overdreven eller vildledende markedsføring af et klimatiltag i en kampagne for en såkaldt "klimakontrolleret gris", som kørte for et par år siden.