Salatproducent under rekonstruktion: Ejer havde ikke forestillet sig, hvor slemt det var
Tidligere på ugen kom det frem, at østjyske Yding Grønt, igen kæmper for overlevelse.
For halvandet år siden fik virksomheden nye ejere ind via en rekonstruktion, men nu er virksomheden endnu en gang havnet i en rekonstruktion.
Til Fødevarewatch uddyber medejer Søren Rasmussen om de udfordringer, der mødte den nye ejerkreds.
- Fra starten handlede det om at køre virksomheden videre med det samme og servicere kunderne hele tiden. Vi overtog hele porteføljen af kunder og kontrakter, men de var mildest talt ikke ret gode. Det havde vi ikke forestillet os, at det var så slemt, men det var det, siger Søren Rasmussen, der er medejer gennem selskabet Dangrow Group og står bag en række selskaber i fødevare- og landbrugssektoren som investor.
Tidligere på ugen kunne Fødevarewatch fortælle, at kurator Christian Jul Madsen håbede på en afklaring i løbet af tre-fire uger.
Yding Grønts seneste regnskab, der dækker ni måneder, afslører da også de dystre tal: Underskuddet for de ni måneder endte på hele 29 mio. kr.
Udfordringer, der også er ramt andre steder i branchen. Konkurrenten Flensted meddelte i sidste uge, at man lukkede snitgrønt-fabrikken i Skovlund.
Det skete efter fem år med et underskud på samlet 78 mio. kr. Lukningen koster jobbet for 50 medarbejdere på snitgrøntanlægget