23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Svensk eksplosion sender ekstra arbejde til Nakskov-fabrik

Nakskov Sukkerfabrik får lidt mere at lave efter en eksplosion på Nordic Sugars sukkerfabrik i Örtofta i Skåne, skriver Folketidende.

Eksplosionen fandt sted i weekenden, men heldigvis kom ingen mennesker til skade.

Til gengæld skal den ligeledes Nordic Sugar-ejede fabrik i Nakskov nu overtage en del af de svenske roer for at forvandle dem til sukker.

Claus Nørgaard, der er chef for Nordic Sugars Agricenter Danmark, fortæller til avisen, at det drejer det sig om cirka 25.000 ton sukkerroer.

- Vi begynder at læsse de første roer på fredag, og så sejler vi med to skibe, der krydser hinanden, så det ene henter roerne på havnen i Trelleborg i Sverige, mens det andet losser i Nakskov, siger han.

Mens forventningen er, at det vil tage omkring 10 dage at transportere roerne til Nakskov, regner Nordic Sugar med, at det kun forlænger årets  roekampagne i Nakskov med cirka et døgn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078