23948sdkhjf

- Skare skal fradømmes retten til at drive virksomhed

Kurt Skare ser det som ren rutine

Ledelsen i den konkursramte kødkoncern Skare bør ifølge konkursboets kuratorer fradømmes retten til at drive virksomhed.

Det skriver FødevareWatch, der har fået aktindsigt i konkursboet efter Skare Meat Packers i Vejen.

Kuratorerne, herunder Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, har ifølge mediet i en skrivelse til kreditorerne oplyst, at de har indstillet til skifteretten i Esbjerg, at der skal føres en sag om konkurskarantæne.

Det fremgår ikke af skrivelsen,  hvor mange personer kuratorerne ønsker omfattet af sagen - og heller ikke hvorfor de anbefaler en konkurskarantæne. Boris Frederiksen og medkurator Corna Levin Munch ønsker ikke at uddybe baggrunden for indstillingen, konstaterer FødevareWatch.

Skare-koncernen med stifter Kurt Skare i spidsen gik konkurs i februar.

I en kommentar til Food Supply konstaterer Kurt Skare, at han ikke ser noget odiøst i, at kuratorerne har kig på en konkurskarantænesag.

- Det er helt normal procedure og rutine i den her slags sager, og for mig at se er det også helt korrekt, at man undersøger, om der er basis for en konkurskarantæne. Og jeg har vidst længe, at kuratorerne vil have det undersøgt.

- Men her er der jo ikke noget med, at jeg er konkursrytter og står bag konkurser på stribe. Jeg har drevet en almindelig, sund forretning i 50 år, påpeger Kurt Skare.

En person, der bliver idømt konkurskarantæne, får i en afgrænset periode på op til tre år forbud mod at deltage i ledelsen af selskaber, hvor vedkommende ikke hæfter personligt eller ubegrænset for selskabets forpligtelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079