23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk kaffeproducent finder smagen med kunstig intelligens

BKI Kaffe med adresse i Aarhus-forstaden Højbjerg bruger nu kunstig intelligens til at finde den rette kaffesmag.

Det skriver Børsen, som nævner, at kaffeproducenten har fået økonomisk hjælp til projektet fra AI Denmark -en vidensinstitution, hvor eksperter hjælper virksomheder til at få et konkurrencemæssigt forspring med kunstig intelligens.

Hos BKI Kaffe er støtten blevet brugt til at sætte aroma, fylde, syre og eftersmag på formel. En algoritme kan således nu forudsige den smag, der kommer ud af de forskellige ingredienskombinationer, som medarbejderne foreslår, skriver mediet.

- For os gælder det om hele tiden at have konkurrencedygtige priser, og der har vi kunnet optimere vores priser ud fra råvarer, vi har tilgængelige, samtidig med at kaffen smager præcis, som vi har defineret, siger Helle Lolholm Balto, der er direktør for supply chain hos BKI Kaffe, til Børsen.

AI Denmark er netop blevet bevilget yderligere 40 millioner kroner fra Industriens Fond, som i forvejen havde givet 35 millioner til formålet. Dermed kan endnu flere danske virksomheder få støtte til at komme med på AI-vognen, idet projektet nu løber til og med 2026.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141