Det sidste par års kraftige markeds-turbulens og inflation har ramt mange af landets fødevarevirksomheder. Nogle er væsentligt hårdere ramt end andre.
Det gælder blandt andre fynske Orskov Foods, som kom ud af sit skæve regnskabsår 2022/23 med et rekordhøjt underskud efter skat på 22 millioner kr.
Det er ikke lykkedes at få balanceret heftigt stigende omkostninger i regnskabsåret, der sluttede med udgangen af juni 2023, med tilsvarende stigninger i salgspriserne.