23948sdkhjf

Tocifret millionunderskud i vestjysk chipskartoffel-specialist

Det var absolut ikke en god forretning at levere råvarer til klassiske chipsmærker som OK Snacks, Estrella og Taffel i det skæve regnskabsår fra 1. juli 2022 til udgangen af juni sidste år.

Det måtte folkene bag Thorsens Chipskartofler i Sunds nord for Herning sande, da regnskabet var gjort op - med et underskud på næsten 26 millioner kr. efter skat.

Det er fjerde gang på fem år, at selskabet er kommet ud med tab, men de tidligere underskud har ikke været i nærheden af den negative rekord fra 2022/23.

I årsrapportens ledelsesberetning lægger adm. direktør Erik Thorsen ikke fingrene i mellem:

- Resultatet anses som særdeles utilfredsstillende på trods af, at tabene blandt andet er affødt af tørke, aftalebrud og den verdensomspændende krise som følge af krigen i Ukraine.

Underskuddet har kostet på egenkapitalen i Thorsens Chipskartofler, som blev reduceret fra knap 58 til 32 millioner kr., og det får alarmen til at blinke. Ikke rødt endnu, snarere gult. 

- De løbende resultater i regnskabsåret 2023/24 skal følges nøje, da der skal sikres positive resultater fremover, for at selskabet kan opretholde driften, står der i ledelsesberetningen.

Over for Herning Folkeblad lyder Thorsens adm. direktør Erik Thorsen imidlertid optimistisk for den nærmeste fremtid.

- Det ser bedre ud med leveringssituationen, og samtidig har vi også været ude at genforhandle alle kontrakter med vores kunder, og der har vi fået en pæn prisstigning på alle kontrakterne. Vi er generelt blevet mødt med en imponerende opbakning fra både kunder og leverandører, siger han til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063