- Efter nogle lange og intense dage er vi enormt glade for officielt at kunne melde ud, at Nørrebrew overtager Læsk.
Det konstaterer stifteren af kombucha-producenten Læsk, Line Hoff, og Sune Blom, direktør i Nørrebrew, i en fælles pressemeddelelse.
Læsk-ejerne begærede selv selskabet konkurs for halvanden uge siden, da der ikke var penge nok til at betale alle regninger. Men nu er der altså fundet en løsning med det lille, københavnske øko-bryggeri Nørrebrew som ny ejer.