23948sdkhjf

På vej til udlandet: Privatejet restaurantkæde løfter igen omsætning og overskud

En af de største danskejede kæder med hurtig mad herhjemme, Sunset Boulevard, kommer igen ud med forbedrede regnskabstal.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra kæden med i alt 46 restauranter i rigsfællesskabet, heraf de 43 i Syddanmark. 

Ifølge den bliver 2023 karakteriseret som "det bedste regnskabsår nogensinde siden åbningen i 1996" og omsætningen som den højeste nogensinde. 

Lidt mere konkret er omsætningen vokset med 27 procent i forhold til året før, og kæden noterer sig sit tredje rekordår i træk, hvad angår resultatet. 

Men omsætningen bliver ikke oplyst. Det gør til gengæld et resultat før skat på 29,6 millioner kr. Året nåede det 24,7 millioner kr.

- 2023 har været et tilfredsstillende år. Vi har set en markant fremgang i de finansielle resultater og i tilstrømningen af gæster. Sideløbende stiger gæste- og medarbejdertilfredsheden. Det giver tro på fremtiden, hvor vi vil give vores gæster en stadig bedre oplevelse i restauranterne og ekspandere herhjemme og til udlandet, siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch, i pressemeddelelsen.

Det officielle regnskab fra selskabet Danske Konceptrestauranter, som Sunset Boulevard ligger i, er endnu ikke tilgængeligt.

Ekspansion til Tyskland - og Norge

2024 bliver et særlig år for Sunset Boulevard, der er ejet af Jeppe Droob - et medlem af købmandsfamilien Droob i Vejle, som blandt andet skabte en formue på at sælge discountkæden Fakta til Coop for mange år siden.

Sunset Boulevard rykker for første gang til udlandet, når de indtil videre 46 restauranter i Danmark, 3 i Grønland og 1 på Færøerne bliver suppleret med en ny med omkring 100 siddepladser ved Fleggaard i Harrislee lige syd for grænsen. Desuden er et indtog i Norge på dagsordenen.

- Vi er gået ind i det nye år med store mål og ambitioner. I 2024 åbner vi restauranten i Tyskland, træder forventeligt ind på det norske marked med vores nyeste restaurantkoncept ’Grab’nGo’, åbner 3-4 nye restauranter i Danmark og sætter yderligere skub under virksomhedens digitale udvikling. Og vigtigst af alt skal vi holde fokus på at blive bedre og bedre til at give gæsterne en god oplevelse i vores i restauranter hver eneste dag, siger Jens Broch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125