Produktionen har stået stile på Biscas fabrik i Stege på grund af sommerferie og i den periode er salget af kammerjunkere gået amok. I sidste uge meldte mange butikker, at de havde udsolgt af den populære tørkage. Nu er der atter gang i bageriet på Møn, skriver Sn.dk.
- Vi har ekstra travlt med alt lige nu, for der er blevet tømt godt ud i lagrene, fortæller Biscas fællestillidsmand Bjarne Petersen til Sjællandske.
Produktionen af kammerjunkere optager lige nu to af i alt tre linjer, og der produceres omkring 230.000 kammerjunkere i timen. Og der er ekstra travlt med at få kørt de mange kammerjunkere igennem, for om små tre uger påbegyndes produktionen af årets julesmåkager.