Produktionen af hybenpulver går så godt for den langelandske virksomhed Erik Farmers Hyben Vital, at en udvidelse af fabrikken i Tullebølle er på vej.
Det skriver fyens.dk.
Hyben Vital har siden etableringen for cirka 40 år siden fået pulveret ud til 25 lande, hvor det sælges som ingrediens til både dyr og mennesker. Det seneste regnskab for Erik Farmers Hyben Vital ApS viser et overskud før skat på 4,5 millioner kroner, konstaterer mediet. Året før var der et plus på 2,8 millioner.