23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny sejlplan kan koste isproducent en halv million

En eventuel ny sejlplan for færgen mellem Svendborg, Skarø og Drejø kan blive en dyr omgang for indehaveren af Skarø Is, Martin Jørgensen.

Til fyens.dk siger han, at hvis sejlplanen bliver ændret som foreslået af Drejøs repræsentant i Svendborg Kommunes ø-udvalg kommer det til at koste Skarø Is en halv million kroner i omsætning i virksomhedens café. 

Ifølge forslaget, som nu skal behandles af de lokale politikere, bør en af de fem færgeafgange i sommerhalvåret, nærmere bestemt middagssejladsen, ændres, så færgen Højestene sejler forbi Skarø og direkte til Drejø. Udsigten til dét har ifølge Martin Jørgensen allerede fået indehaverne af Café Sommersild på Skarø til at beslutte at lukke caféen.

- Når Sommersild lukker, og Højestene ikke længere lægger til her, er det kun havnens brugere, der kommer op til mig og køber is i min café. Og dermed vil min årlige omsætning på over en million kroner blive halveret, siger isproducenten til fyens.dk.

Han konstaterer, at det er "så dumt, at det skriger til himlen."

BREAKING
{{ article.headline }}
0.073|instance-web02