23948sdkhjf

Fem nye fødevarevirksomheder i slutspurt om hyldeplads hos discountgigant

Først var der 39, så blev antallet skåret ned til ni - og nu er der fem tilbage:

Efter en såkaldt pitch på den tyskejede discountkæde Lidls nye hovedkontor i Aarhus forhandler en håndfuld små og nye fødevarevirksomheder videre med kæden om at få varer ind i sortimentet i godt 150 butikker her i landet - og måske også i andre Lidl-lande.

De sidste fem, der er tilbage i det såkaldte Lidl Innovate-kapløb hedder Brannatura, Brøl, Chogo, Green Passion og Vebu Foods.

Læs også Nye fødevareproducenter kan komme ind på Lidls hylder (food-supply.dk)

Blandt kriterierne for udvælgelse var en god historie og et lavt miljøaftryk.

Brannatura producerer hvedebaseret proteinpulver, Vebu Foods køderstatninger, og Brøl laver øl på basis af overskudsbrød. Chogos bidrag er energi- og proteintætte snacks, mens Green Passion leverer most og cider fra regenerative og bæredygtige danske landbrug.

I en pressemeddelelse siger Lidl Danmarks topchef Jens Stratmann om udvælgelsen:

- Fem ud af ni gik videre - hvilket er rigtig fint og tyder på tårnhøj kvalitet blandt de ni startups. Fem startups, der forhåbentlig på sigt, kan blive en del af Lidl Danmarks eksportsucces og komme til at eksportere til andre Lidl-lande.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079