Sorte plastbakker til kød har altid været en udfordring i affaldssorteringen. Bakkerne kan ikke genkendes af de optiske sorteringsanlæg, der anvendes til at sortere plastaffald, og derfor ryger de sorte bakker som oftest til forbrænding.
Men en bølge af forandring skyller ind over den danske fødevarebranche. Udover at det slet og ret giver god miljømæssig mening, at bakker af plast genanvendes og ikke går op i røg, så nudger det kommende udvidede producentansvar fødevareproducenterne til at designe emballage til genanvendelse.