På forhånd var Steffen Kastbjerg Clausen, stifter af iskaffevirksomheden Cool Creative Company i Ringe på Fyn, ikke i tvivl: Den plan for en rekonstruktion af selskabet, som han og medstifter Christoffer Bergmann har lavet, ville blive godkendt af den kriseramte virksomheds kreditorer.
I dag viste det sig, at han fik fuldstændig ret. Ved et møde i skifteretten i Svendborg stemte alle de tilstedeværende kreditorer ja til planen. Også alle de, der ikke mødte op, men som på forhånd havde tilkendegivet deres stilling, stemte ja, oplyser Steffen Kastbjerg Clausen.