23948sdkhjf

Romproducent går fra fire tønder til hovedleverandør på Roskilde Festival

Produkter fra nordjyske Skotlander Rom & Gin vil til sommer være at finde i alle 200 barer på Roskilde Festival.

Skotlander Rom & Gin, der rummer de forskellige brands Herbie Gin, Great Dane Rum, Ellenor, Queens of Denmark og Skotlander Rum, producerede sine først 1000 flasker lys rom for snart ti år siden - og nu har de altså indtaget Nordens største festival. 

Det skriver virksomheden selv i et opslag på Facebook.

"Vi er super stolte af at kunne fortælle at vi nu er hovedleverandør af rom til Nordeuropas største musikfestival de næste tre år. Roskilde Festival har længe haft et 100% økologisk drikkevaresortiment og festivalens ønsker var en af grundene til at vi i 2021 faktisk slog om til økologi. På den måde kan store spillere rent faktisk sætte dagsordenen", lyder det i opslaget.

Skotlander, der tager navn fra parret bag - Anders og Titte Skotlander - indledte samarbejdet med Roskilde Festival i 2018. Den gang gjaldt det kun fire tønder og en enkelt bar, men det er nu vokset sig markant større.

"Økologi og ansvarlighed er en vigtig del af vores DNA og vi er glade for at kunne stå for hovedleverancen sammen med vores venner hos Local Spirits, der leverer andet økologiske spiritus og sirupper til festivalen", slutter Skotlander Rom & Gin. 

Local Spirits blev grundlagt i 2016 under navnet Nordic Spirits. Firmaet blev grundlagt af en række af de første små uafhængige spiritusproducenter i Danmark - blandt andre Skotlander Rum - med det formål at skabe en distributionsplatform for de danske mikroproducenter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11