23948sdkhjf

En måned efter salgs-udmelding venter næsten 700 medarbejdere stadig på nyt

En børsmeddelelse fra finske HKScan vakte for en måned siden opsigt.

Ifølge meddelelsen fremgik det, at virksomheden lå i forhandlinger om at sælge sin danske virksomhed, der står for kyllingeprodukter i mærket Rose.

Salgs-sonderingerne skulle ske som et led i virksomhedens overordnede gennemgang af strukturen og for styrke balancen.

HKScan har ifølge virksomheden selv 677 ansatte i Danmark - i Vinderup, Skovsgaard og Aarhus, og i kølvandet på meldingen om, at deres arbejdsplads var sat til salg voksede usikkerheden blandt de ansatte.

Nu er der gået en måned, og de næsten 700 medarbejdere er ikke blevet klogere på et muligt salg.

Slagteriet i Vinderup har 550 ansatte, og lokalmediet Dagbladet Holstebro-Struer har forgæves forsøgt at den finske koncerndirektør Juha Ruohola i tale, mens også de potentielle købere, svenske Lantmännen, melder hus forbi.

De har til gengæld bedt Lars Krull, som er seniorrådgiver på Aalborg Universitet, om en vurdering af en potentiel køber. Ifølge ham bør "HKScan være i søgelyset hos en del" - men:

Den danske virksomhed, der slås med rivalen Danpo om at være størst herhjemme, har genereret underskud i mange år, mens det kom for nylig frem, at det netop i 2023 så bedre ud end længe.

- Hvem vil tage sine gode penge og kaste efter dårlige? Taber virksomheden penge mindst tre år i træk, så skal en kommende køber sikre sig, at der er nogle garantier i selskabet, for tabene viser, at man har levet på moderselskabets nåde, siger Lars Krull til mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156