23948sdkhjf

Direktørfyring: Tidligere ejer er tilbage som topchef i kapitalfondsejet kødselskab

Den opkøbsivrige charcuterivirksomhed Delika Food Group har fået ny direktør. 

Der er imidlertid tale om et gensyn, for den nye adm. direktør hedder Kurt Møller - og han stod i spidsen for Delika Food Group fra 2007 til 2022.

Hans efterfølger Henrik Biilman fik ikke så lang snor, før ejeren, kapitalfonden Erhvervsinvest, ifølge Fødevarewatch udskiftede ham med Kurt Møller, som selv ejede Delika Food Group frem til 2021.

- Jeg er blevet opsagt fra Delika. Det er jeg super ærgerlig over. Mest fordi det betyder et farvel til en god virksomhed med fantastiske produkter og fantastiske kollegaer. Jeg er stolt over, så langt vi er kommet sammen, men må desværre konstatere, at vores ejere ikke har syntes, at vi er kommet langt nok på nuværende tidspunkt, skriver Henrik Biilman i et opslag på LinkedIn.

Læs også Efter tre opkøb: Omsætningen i pålægsgigant runder 700 millioner (food-supply.dk)

Siden Kurt Møller solgte Delika Food Group, er virksomheden vokset gennem markante opkøb af Skare Food Group og Defco.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578