23948sdkhjf

Unibrew overtager "betydelig del" af PepsiCo's drikke- og snackportefølje

Aftale om produktion og salg i Belgien og Luxembourg

I sidste uge kom det frem, at Danmarks næststørste bryggerikoncern Royal Unibrew skal stå for at producere Pepsi-sodavand til det belgiske marked.

Nu uddyber bryggeriet selv den nyhed i en pressemeddelelse.

Formelt indgår PepsiCo i dag en franchiseaftale med Royal Unibrew for en "betydelig del" af sin drikkevareforretning i Belgien og Luxembourg

Som en del af franchiseaftalen vil Royal Unibrew håndtere tapning og salg af PepsiCos kulsyreholdige drikkevareforretning i Belgien og Luxembourg samt distributionen af juicemærket Looza fra tredje kvartal.

På denne måde udvider PepsiCo og Royal Unibrew deres partnerskab, som allerede eksisterer i Holland, Danmark, Finland og Baltikum.

- Vi er stolte over, at PepsiCo betror os deres forretning i Belgien og Luxembourg, hvilket bekræfter styrken af vores langvarige partnerskab og understreger Royal Unibrews værdi for dem. Den nye organisation vil være en del af en BeNeLux-struktur i Royal Unibrew, som allerede inkluderer Vrumona, og vil fremover inkludere en separat juridisk enhed for forretningen i Belgien og Luxembourg. Vi ser frem til at byde alle vores nye kolleger velkommen og påtage os ansvaret i Belgien og Luxembourg, udtaler Kasper Ryttersgaard, CVP Global Partnerships and Commercial Transformation, Royal Unibrew.

Aftalen gælder også Pepsi, Pepsi Zero og 7UP samt PepsiCos snacksportefølje med mærker som Lay’s, Doritos og Cheetos. 

- Med dette strategiske partnerskab vækster vi vores elskede mærker, mens vi øger vores brandtilstedeværelse og produktkvalitet i Belgien og Luxembourg. Royal Unibrew, med sin dokumenterede erfaring, vil bringe sin omfattende ekspertise og innovative tilgang til vores aktiviteter i Belgien og Luxembourg for at gøre os mere konkurrencedygtige på disse markeder, udtaler Miet Delmotte, General Manager PepsiCo BeLux. 

Royal Unibrew offentliggjorde for en måned siden salgstal for første kvartal i år.

De viste en organisk salgsvækst målt i volumen på seks procent, mens omsætningen i kroner steg med 10 procent.

Selskabet - der tidligere gik under navnet Bryggerigruppen - har for nylig købt det hollandske sodavandsbryggeri Vrumona og det italienske San Giorgio-bryggeri.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11