HIRTSHALS: Klokken er kun 11 om formiddagen og dagens produktion er stoppet hos OH Fiskeeksport A/S på Hirtshals Havn.
Virksomheden har ligesom en håndfuld andre fabrikker i Hirtshals, der forarbejder laks, oplevet et regulært styrtdyk i produktionen.
- Det er et kæmpe problem, og der er ingen, der gør noget ved det, lyder det fra direktør og indehaver af virksomheden, Ole Hatlebakk, der siden årsskiftet er gået fra 45 til 15 ansatte i produktionen.