23948sdkhjf

Fyldte lagre rammer gærfabrik: Millionoverskuddet skrumper

Lageropbygning hos flere kunder har resulteret i nedgang på både top- og bundlinjen

Et fald på både top- og bundlinje. Sådan lyder resultatet i årsrapporten for De Danske Gærfabrikker, der er Danmarks eneste producent af gær til bagerier, specialiteter, vingær og gærekstrakt.

Her fremgår det at omsætningen er faldet fra 499 mio. kr. i 2022-23 til 436 mio. kr. i 2023-24.

På bundlinjen er der ligeledes sket et fald, hvor det seneste resultat er et overskud på 12,7 mio. kr., mens det året før lå på 23,8 mio. kr. Antallet af medarbejdere er dog steget fra 122 til 130.

Ifølge virksomhedens ledelsesberetning blev resultatet påvirket af, at kunderne har opbygget et lager i tidligere år, hvilket har betydet af De Danske Gærfabrikker har leveret i mindre mængder end tidligere. Årsresultatet ses som tilfredsstillende, men dog lavere end forventningerne.

Forventer forbedring

Egenkapitalen for Grenå-virksomheden vokser dog stadig, og ligger efter seneste årsrapport på 273 mio. kr., hvilket danner et stærkt grundlag, for at De Danske Gærfabrikker fortsat kan investere, hvilket det også fremgår af virksomhedens årsrapport, at planen er.

I 2023-24 blev der investeret i blandt andet produktionsudstyr for lige over 40 mio. kr., og ifølge ledelsesberetningen er forventningen, at investeringerne i produktionsudstyr for de kommende år vil ligge på samme niveau.

For regnskabsåret 2024-25 forventer De Danske Gærfabrikker en betydelig forbedring med et forventet overskud i størrelsesordenen 20-23 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079