Tomas Pietrangeli, koncernchef for Dagrofa, lyder særdeles tilfreds ovenpå mandagens nyhed om, at han har skrevet under på en aftale om at købe den økologiske måltidskasse-virksomhed med mere, Aarstiderne.
Tilfredsheden slår dog ikke varsomheden med at komme med alt for konkrete meldinger om, hvad Dagrofa kan bruge Aarstiderne til - og omvendt - af hensyn til den godkendelse af købet, der skal til, før det går igennem.