23948sdkhjf

Ny ejer af kyllingegigant har store investeringsplaner

De første konturer af, hvad der kommer til at ske i kyllingegiganten Rose Poultry under nyt ejerskab, begynder så småt at dukke op.

1. november overtog Europas nummer to indenfor kyllinger, hollandske Plukon Food Group, Rose fra den finske ejer gennem de seneste 14 år, HKFoods.

Ifølge Skive Folkeblad kan Rose allerede nu fortælle, at der er større investeringer i produktionen på vej.

- Plukon har store ambitioner og planer om større investeringer på fabrikken i Vinderup i den kommende periode, siger Michael Juhl Jørgensen, adm. direktør i Rose Poultry, til avisen.

Han uddyber ikke størrelsen og karakteren af de varslede investeringer, men vurderer ikke, at der bliver brug for flere ansatte på det store slagteri i Vinderup nær Struer. 

Til gengæld forventer Michael Juhl Jørgensen at skulle ansætte flere på Roses forarbejdningsfabrik i nordjyske Skovsgård.

Det ser han imidlertid som et led i "den almindelige udvikling".

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11