Den nordjyske melproducent Aurion A/S ved Hjørring kommer ud af sit seneste regnskabsår med et mindre underskud efter skat på 283.000 kroner. Det en anelse bedre end det foregående regnskab, der også viste et underskud på 348.000 kroner. I begge år lyder omsætningen på godt 38 millioner kroner.
Baggrunden for årets resultat forklarer virksomheden med den dårlige høst i 2023, hvor mølleriet i sidste halvdel af regnskabsåret måtte melde udsolgt af enkelte korn- og bælgfrugtsorter. Også den pludselige lukning af det eksterne bageri, Først til Mølle, som Aurion samarbejdede med i første halvdel af regnskabsåret, skabte en nedgang i salget. Brødproduktionen stoppede med øjeblikkelig virkning efter blot tre måneder, og er ikke kommet i gang igen.