Danmarks største ægkoncern, Dava Foods i Hadsund, har netop åbnet et nyt anlæg til skrabeæg i Estland.
Det fortæller administrerende direktør i Dava Foods, Ivan Noes, i et opslag på LinkedIN.
Han kalder det en vigtig milepæl i virksomhedens arbejde med mere dyrevenlig og bæredygtig ægproduktion.
-Vi er stolte af at kunne bidrage til udviklingen af den estiske fødevaresektor og skabe lokale arbejdspladser. Det har været en fantastisk dag med besøg fra ministeren og andre prominente interessenter, der har vist stor opbakning til vores satsning, skriver han i opslaget.