Blandt Dagrofa Foodservices stærkeste våben i den hårde konkurrence med de to andre giganter i markedet, Hørkram og Dansk Cater, er en række specialistvirksomheder - blandt andet ostene fra HKI, kødprodukter fra Grambogård og frugt og grønt fra Prima Frugt.
Snart kommer der endnu et stærkt brand ind i folden hos Dagrofa Foodservice, den økologiske pioner Aarstiderne, som blev købt af moderkoncernen Dagrofa i en handel, der faldt på plads kort før jul sidste år.