Den eneste tilbageværende konkurrent til online-markedsleder Nemlig.com, Salling Groups Bilka ToGo, udvider nu hjemme-leverancerne til flere postnumre.
Ifølge en pressemeddelelse fra Salling Group har man i de seneste uger skruet op for dækningen, så dækningen når op på 87 procent af danskerne.
- I Bilka forsøger vi hele tiden at optimere og løfte indkøbsoplevelsen for vores kunder, og hjemmelevering er en vigtig del af den rejse. Jeg er stolt over, hvor hurtigt vi har eksekveret på vores planer om udvidelse, og at vi halvandet år efter åbningen af BilkaToGo Hjemmelevering potentielt når ud til næsten 90 procent af de danske kunder er imponerende. Men vi vil mere endnu, siger Bilkas kædedirektør Mark H. Nielsen.