23948sdkhjf

Hørkram Foodservice udvider syd for Aarhus

Foodservice-virksomheden, der har hovedsæde i Sorø, udvider sit frostlager i Kolt syd for Aarhus.
Udvidelsen sker gennem opførslen af et helt nyt byggeri på 7.000 m2. Alectia blev valgt som bygherrerådgiver den 8. oktober og byggeprocessen er netop blevet skudt i gang. Det skriver Alectia på sin hjemmeside.

Hørkram Foodservice transporterer hver dag tonsvis af fødevarer ud til landets restauranter, kantiner, institutioner og andre storkøkkener. Det sker blandt andet fra sit 10.000 kvadratmeter store lager i Kolt ved Aarhus. Det går imidlertid så godt for forretningen, at det efterhånden kniber med pladsen til de mange varer i det jyske. Derfor har virksomheden besluttet at udvide frostlageret med 7.000 m2. Heraf bliver de 5.000 m2 indrettet til frostlager, cirka 900 m2 bliver køl og cirka 1.100 m2 bliver varemodtagelse, kontor og personalerum m.m.

Hørkram ønsker at skabe en mere grøn profil og det kommer også til at fremgå af nybygningen, uddyber Alectia og nævner, at der blandt andet er fokus på at skabe en energirigtig køleløsning, at bygningen får et grønt tag og at der installeres et tilhørende solcelleanlæg.

Det nye byggeri ventes klar til brug december måned 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079