23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Royal Unibrew serverer skuffende regnskabstal

Annonce

Danmarks næststørste bryggerikoncern, Royal Unibrew, havde nulvækst i salg og volumener i første kvartal, der ikke lever op til analytikernes estimater.

Det fremgår af kvartalsregnskabet.

Efter et 2024, der blev beskrevet som tættere på normalen, har årets begyndelse igen budt på stor geopolitisk usikkerhed.

Annonce

Hertil er kvartalet mindre end normalt, da påsken som nævnt først falder i april, hvilket har givet grobund for en roligere start på året.

Bryggeriet har i første kvartal leveret en omsætning på 3206 mio. kr., mens der var ventet 3348 mio. kr., viser estimater indsamlet af Royal Unibrew.

Det er en fremgang fra 3199 mio. kr. året inden, viser kvartalsregnskabet lagt frem tirsdag.

Annonce

Det er skabt ud fra et samlet salg af drikkevarer svarende til 3,7 mio. hektoliter, mens der var ventet 3,8 mio hl. Der blev også solgt 3,7 mio. hl. i samme kvartal året før.

- Vi er glade for at kunne rapportere, at året er startet i overensstemmelse med vores forventninger. I betragtning af den afdæmpede forbrugertillid på tværs af vores hovedmarkeder, en hel uges strejke i slutningen af marts i Finland og tidspunktet for påsken, der påvirkede første kvartal negativt, er vi tilfredse med vores aktivitetsniveau og økonomiske resultater, siger Lars Jensen, bryggeriets administrerende direktør, i en meddelelse.

Annonce

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) endte på 219 mio. kr. i perioden, hvor analytikerne havde ventet 244 mio. kr.

EBIT i de samme måneder året før ramte 210 mio. kr.

På bundlinjen bød kvartalet på et overskud efter skat på 127 mio. kr. mod 100 mio. kr. i samme periode sidste år. Her var ventet 142 mio. kr. i overskud.

Annonce

På aktiemarkedet falder Unibrew 2,6 pct. til 551 kr.

.\\˙ MarketWire

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|