Scanvaegt Systems har købt aktiemajoriteten i Bent Nygaard Elektronik, der forsætter som et selvstændigt selskab under den nuværende ledelse.
Det fortæller begge selskaber i en pressemeddelelse.
Begge virksomheder er leverandører af løsninger til fødevareindustrien.
AnnonceDen familieejede virksomhed Scanvaegt blev grundlagt i 1932 og udvikler, producerer og forhandler koncepter og løsninger til portionering, etikettering, kvalitetskontrol, produktionsstyring samt sporing.
Scanvaegt Systems udtaler, at opkøbet af Bent Nygaard Elektronik er del af Scanvaegt-koncernens vækststrategi.
AnnonceForuden Bent Nygaard Elektronik består Scanvaegt Gruppen nu af Scanvaegt Systems, Scanvaegt Labels, Accuratech Software, HJPL Detail og Industri/Facility Service.
Nyerhvervede Bent Nygaard Elektronik udvikler, fremstiller og leverer komplette anlæg til vejning, etikettering og integration med øvrige systemer.
AnnonceI sin udtalelse om opkøbet fokuserer administrerende direktør for Scanvaegt Systems, Jan Elgaard, på værdien for deres kunder.
- Sammen med Bent Nygaard Elektronik ApS opnår vi betydelige synergier, der gør os i stand til at levere konkurrencedygtige og skalerbare løsninger – som bidrager til at skabe værdi for vores kunder, udtaler Jan Elgaard.
AnnonceDet samme gør administrerende direktør i Bent Nygaard Elektronik Palle Jeppsen.
- Vi står nu stærkere og kan i fællesskab udvikle og producere en lang række nye produkter, der skaber øget værdi for vores kunder og bidrager til deres fortsatte succes, udtaler han.
Med opkøbet beskæftiger Scanvaegt Gruppen nu i alt 350 medarbejdere med aktiviteter i Skandinavien og DACH-landene: Tyskland, Østrig og Schweiz.
Annonce