Høj fødevaresikkerhed starter med robuste servosystemer
Med mere end 50 års erfaring inden for motion-teknologi tilbyder Delta Elektronik skræddersyede løsninger til både simple og komplekse automationsopgaver til industrien. Virksomheden fokuserer på at levere en optimal kombination af motorer, gear, aktuatorer og styringer, som tilsammen skaber den bedst mulige elektromekaniske løsning. Resultatet er hurtigere implementering, enklere vedligeholdelse og bedre totaløkonomi for kunden.
“Vi bygger servosystemer op fra bunden med udgangspunkt i det elektromekaniske system. Når motor, gear og føringssystem tilpasses hinanden perfekt, opnår man ikke bare bedre performance – man får også en løsning, der holder længere, kræver mindre vedligeholdelse og mindsker risikoen for driftsstop,” siger Thomas Sommer fra Delta Elektronik.
Vores rustfri motorer og aktuatorer er udviklet med fokus på både hygiejne og driftssikkerhed. Thomas Sommer
One-Stop-Shop til fødevareindustrien
For fødevareproducenter, der arbejder under skrappe hygiejnekrav, tilbyder Delta Elektronik en komplet portefølje af IP69K-certificerede produkter i rustfrit stål (1.4404). Fra lineære aktuatorer til komplette Delta-robotter – alle produkter er designet til at kunne rengøres hurtigt og effektivt med aggressive kemikalier, uden at det går ud over holdbarheden.
Særligt AKMH- og AKMA-motorserierne skiller sig ud ved at eliminere velkendte problemer med motorfejl i fødevarelinjer. Traditionelle motorer kræver ofte udskiftning efter 12-16 måneders brug under hårde rengøringsrutiner, men med de nye løsninger kan fødevareproducenter forvente markant længere levetid – og dermed færre QA-udfordringer og lavere driftsomkostninger.
“Vores rustfri motorer og aktuatorer er udviklet med fokus på både hygiejne og driftssikkerhed. Det betyder, at fødevarevirksomheder kan reducere nedetiden, forbedre produktionsflowet og opnå højere fødevaresikkerhed,” forklarer Thomas Sommer.
Fra aktuator til robot – alt under ét tag
En af Delta Elektroniks styrker er muligheden for at levere komplette løsninger – fra enkelte komponenter til færdige bevægelsessystemer. Takket være en bred produktportefølje kan kunder få alt fra servoaktuatorer og gearmotorer til komplette XYZ-systemer og IP69K-robotløsninger, hvor alle dele er fuldt integrerbare.
Samtidig tilbyder Delta Elektronik systemintegration til de fleste PLC-platforme via færdige funktionsblokke, hvilket gør både implementering og efterfølgende drift enkel og fleksibel. Ved at samle hardware, software og elektromekaniske komponenter ét sted kan virksomheder reducere både projektomkostninger og tid til idriftsættelse.
“Vores kunder får én samlet løsning, hvor alle mekaniske komponenter er tilpasset hinanden fra start. Det gør montagearbejdet lettere, øger driftssikkerheden og flytter ansvaret for korrekt dimensionering over på os som leverandør,” slutter Thomas Sommer.
1. AKMH- og AKMA-motorserierne skiller sig ud ved at eliminere velkendte problemer med motorfejl i fødevarelinjer.
FAKTA: Delta Elektronik A/S
Delta Elektronik A/S er en dansk virksomhed, der siden 1978 har specialiseret sig i servoteknologi og industriel automation. De tilbyder komplette løsninger inden for servo- og bevægelsesstyring, herunder lineære aktuatorer, XYZ-systemer, gearmotorer og HMI-paneler. Virksomheden samarbejder med anerkendte producenter som Kollmorgen, Panasonic og Trio Motion for at sikre høj ydeevne og præcision i deres løsninger.
Se mere på www.deltaelektronik.dk