23948sdkhjf

Kæmpe sushi-forhandler får kritik: Testede ikke nye produkter for listeria

FSG Foods har fået kritik af Fødevarestyreslsen for manglende dokumentation og kontrolprocedurer

FSG Foods solgte importerede fødevarer uden tilstrækkelig sikkerhedstest.

Et nyt fødevareprodukt blev sendt på markedet uden at være testet af importøren FSG Foods, som nu møder kritik fra myndighederne.

Det skriver Fredericia Dagblad.

FSG Foods, en af Nordens største forhandlere af sushivarer, har ifølge en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen undladt at teste et nyt importeret produkt for bakterier som listeria, inden det blev sendt ud i handlen. Produktet var testet i oprindelseslandet, men ikke efter danske standarder. Virksomheden havde ikke implementeret procedurer, der sikrer overholdelse af mikrobiologiske krav i henhold til EU-lovgivningen.

"Det undskylder ikke, at vi har sat salget af produktet i gang, før dette var foretaget", skriver adm. direktør Rune Herse i et skriftligt svar til Fredericia Dagblad. 

FSG Foods seneste regnskab dækker over 2023. Det viste et underskud på 3,8 mio. kr. efter et samlet overskud op over 14 mio. kr. de foregående fire år. Virksomheden havde i 2023 54 ansatte i følge regnskabet.

Sagen får nu FSG Foods til at opdatere sine interne procedurer og gennemføre en ekstra kontrol på egen regning. 

Virksomheden understreger, at der ikke er konstateret sygdomme eller behov for tilbagekaldelser i forbindelse med det pågældende produkt. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08