23948sdkhjf

Danish Crown henter endnu en international topdirektør

Anders Boecker Pedersen overtager 1. august ledelsen af Danish Crowns handelsselskab ESS-Food efter Morten Holm, der går på pension efter 17 år i spidsen

Danish Crown har ansat Anders Boecker Pedersen som ny CEO for ESS-Food, koncernens internationale handelsselskab med speciale i eksport af kød og fødevarer.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Den nye topchef kommer fra en stilling som General Manager for Northern Europe Beverages i PepsiCo og skal nu lede en global virksomhed med aktiviteter i over 90 lande og en årlig omsætning på over 6 mia. kr.

– Vi er meget glade for at kunne præsentere Anders som vores nye CEO for ESS-Food. Vi er sikre på, at han kan styrke ESS-Foods position som en global markedsleder, udtaler Niels Duedahl, Group CEO, i en pressemeddelelse.

Anders Boecker Pedersen afløser Morten Holm, som efter knap 35 år i Danish Crown og 17 år som CEO i ESS-Food har valgt at gå på pension.

– ESS-Food er en international forretning med et enormt potentiale, og det er lidt en drøm for mig at blive en del af et globalt team med hele verden som arbejdsplads. Det motiverer mig at kunne bidrage til at styrke Danish Crowns position uden for de traditionelle kernemarkeder og samtidig være med til at levere fødevareløsninger i en tid, hvor efterspørgslen på kød og proteiner vokser globalt, udtaler Anders Boecker Pedersen.

Med ansættelsen bliver han Executive Vice President og får plads i koncernens globale ledelsesteam. Det betyder, at han også får en rolle i den strategiproces, Danish Crown igangsætter i efteråret som led i den større koncernmæssige turnaround.

Morten Holm ser det som et naturligt punktum.

– Jeg har stået i spidsen for ESS-Foods retning i mange år efterhånden, men det skal ikke være mig, der tegner retningen i den kommende strategiperiode, så det er et naturligt punktum for mig nu, udtaler Morten Holm.

Han afslutter sin tid i selskabet med stor taknemmelighed over medarbejdernes indsats og loyalitet:

- Det er jer, der har skabt ESS-Food og hver eneste dag driver os fremad. Den loyalitet og det engagement gør mig både stolt og ydmyg.

Det er kun en uge siden, Danish Crown sidst annoncerede, de hentede en anden internationalt topdirektør til Danmark. 

Der var tale om Jens Peter Clausen, med fortid hos Tesla og Google, som bliver ny øverste chef for Danish Crown Industry og får ansvar for en omsætning på 17 mia. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063