23948sdkhjf

Opgiver rekordhøst og destruerer 25.000 bærbuske

Ømosebær ved Ans dropper årets høst trods udsigt til 20 tons blåbær

En af landets største producenter af blåbær, familievirksomheden Ømosebær i Ans, har besluttet ikke at høste årets rekordstore blåbærhøst. 

Beslutningen skyldes stigende omkostninger, særligt en ny vejafgift på lastbiltransport, som har gjort produktionen urentabel.

Det skriver TV Midtvest.

Virksomheden, der gennem 15 år har opbygget en dansk blåbærproduktion, forventede at høste 20 tons i år. 

Men virksomhedens beregninger viser, at transportomkostningerne vil stige med op til 33 procent som følge af den nye afgift, hvilket har fået familien til at afblæse høsten og i stedet destruere 25.000 blåbærbuske.

- Det gør da ondt i et gartnerhjerte. Jeg har brugt rigtig mange timer og også penge på, at få den her produktion op at stå. Så det gør hamrende ondt, udtaler medejer Mads Madsen til TV Midtvest.

Gartnerier i frit fald

I maj udkom Madkulturen med rapporten "Mere dansk frugt og grønt". 

Rapporten bygger som helhed på tal fra 2023, og de viser ikke den grønne vejafgift og CO2-afgift, som fra 1. januar 2025 er indført på gartnerier i Danmark.

- Hvis ikke andre EU-lande indfører tilsvarende grønne afgifter, kan det være med til at forværre konkurrencesituationen for de danske producenter, hvilket flere af interviewpersonerne også peger på, lyder det i rapporten.

Rapporten viste blandt andet, at gartnerierhvervet i Danmark siden 1970 gennemgået en voldsom strukturudvikling, så der nu kun er ca. en syvendedel så mange gartnerier som for 55 år siden.

Samtidig viser rapporten, at timeforbruget er størst ved produktionen af frugt og bær og lavest blandt heltidsgartnerierne. Gartneriernes lønomkostningerne pr. lønnet time er i Danmark fire gange højere end for gennemsnittet i EU.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063