23948sdkhjf

Er nedturen vendt? Slagterigigant løfter prognosen for slagtninger

I årevis har slagterigiganten Danish Crown set på, at flere og flere danskfødte grise er sendt til Polen og Tyskland. 

Og i de seneste år har de hjemlige konkurrenter Tican og Danepork tiltrukket grise fra tidligere Danish Crown-leverandører, som var utilfredse med afregningen.

Men nu kan kurven være vendt. I en ny prognose opjusterer Danish Crown forventningerne til, hvor mange grise der bliver slagtet i år. 

Det sker i kølvandet på meldingen om en mærkbart bedre notering for nylig, hvor giganten betegnede niveauet som ikke set højere "siden en periode op til murens fald i 1989".

Den oprindelige prognose for 2025/26 var 7,9 millioner grise. Nu bliver det kaldt "meget sandsynligt" at lande på 8,4 millioner og endda "med nogen sandsynlighed" på 8,9 millioner grise.

- Det er rigtigt positivt nyt, og det er første gang i koncernens nyere historie, at vi kan opskrive en prognose så meget. Med vores samlede slagtekapacitet i betragtning, kan vi faktisk stå i et scenarie om 12 måneder, hvor vi må melde udsolgt. Der var vi ikke for bare nogle få måneder siden, udtaler Danish Crowns topchef, Niels Ulrich Duedahl.

Så sent som sidste år slagtede Danish Crown dog flere grise. Ifølge Danske Svineproducenters statistikker blev det i 2024 til 10,1 millioner slagtninger i Danish Crown-regi.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047