23948sdkhjf

KFC-ejer kan ikke betale løn til ansatte i Danmark

Efter fusk med datomarkering er selskab bag danske KFC-restauranter er tæt på konkurs, skriver Ekstra Bladet

Selskabet Isken Aps, der driver alle 11 KFC-restauranter i Danmark, er tæt på konkurs og kan ikke betale løn til sine ansatte.

Det skriver Ekstra Bladet, der er i besiddelse af en e-mail, der er blevet sendt til de ansatte, og som er underskrevet af Isken Aps.

Det er KFC's europæiske hovedkontor, som har sendt selskabet mod konkurs. Den formelle konkursproces går ifølge Ekstra Bladet i gang i næste uge.

Beslutningen kommer, efter at DR Kontant i juni afdækkede fusk med datomarkering på kylling i de danske KFC-restauranter.

Tidligere ansatte har over for DR Kontant fortalt, hvordan man har forlænget kyllingens datomarkering.

Hvis en frisk, optøet kylling ikke var blevet brugt inden udløbstidspunktet, printede man nye holdbarhedsklistermærker til kyllingen.

I forbindelse med udsendelse kontaktede DR Kontant Fødevarestyrelsens rejsehold, og i starten af juni besøgte styrelsen alle 11 KFC-restauranter.

Ingen af restauranterne fik en glad smiley. Derimod fik fire en sur smiley, mens syv fik en smiley med lige mund.

Fødevarestyrelsens rapport fra KFC i Odense beskriver blandt andet, at der kan ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

Efterfølgende beordrede KFC's vesteuropæiske kontor, at de 11 danske restauranter blev lukket, indtil en ny franchisetager blev fundet.

Den beslutning valgt Isken Aps dog at ignorere.

I Danmark er det Isken Aps, der har haft franchiserettighederne til at drive KFC-restauranter siden 1986.

KFC er en amerikansk kæde, hvis navn er en forkortelse for Kentucky Fried Chicken.

I Danmark har KFC restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle og Herning, to i Odense og tre i København.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047