23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Millioninvestering fører til mindre madspild og forbedret drift

Efter en tocifret millioninvestering i sin fabrik i Gråsten har Stryhns mindsket sit madspild i produktionen med 155 ton remoulade, mayonnaise og ketchup.

Det skriver Børsen.

Stryhns Gruppen har hovedsæde og leverpostejproduktion i Himmelev ved Roskilde og rødder tilbage til 1941. I dag er koncernen et dansk mærkevarehus med kendte brands som Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater og Langelænder Pølser – og har siden 2008 været ejet af norske Agra.

Administrerende direktør i Stryhns Gruppen, Kristian Kornerup Jensen, fortæller til Børsen, at den reducerede madspild svarer til indholdet af 1 mio. tuber med remoulade.

Virksomheden har mindsket sid spild blandt andet ved at benytte sig af lukkede rørsystemer og tanke samt en såkaldt “gris”, der tømmer rørene ved produktionsskifte.

– Indholdet i tankene udnyttes nu fuldt, fordi de har konkav bund og ikke flad som tidligere, forklarer administrerende direktør Kristian Kornerup Jensen

Også AI-baserede salgsprognoser og et samlet it-system har reduceret spildet. Siden 2018 er madspildet i produktionen nedbragt med 30 procent, og målet er 50 procent i 2030. Projektet har også bidraget til et forbedret driftsresultat på 90 mio. kr. i seneste regnskabsår.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02