Mondelez får tvivlsom pris
Mondelez er løbet med en tvivlsom tysk forbrugerpris, fordi producenten har hævet prisen på produktet Milka Alpenmilch og samtidig skåret i vægten.
En plade Milka-chokolade koster nu 1,99 euro i stedet for 1,49 euro, mens vægten er faldet fra 100 til 90 gram. Det svarer til en prisstigning på 48 procent.
Det er den europæiske forbrugerorganisation Foodwatch, der uddeler "prisen".
– Et skoleeksempel på shrinkflation, siger Rebekka Siegmann, der er kampagnemedarbejder hos Foodwatch.
Forbrugerne indstiller selv kandidater til den såkaldte “vandbakkelse”, som gives til firmaer, der ifølge Foodwatch vildleder kunderne. Mondelez har tidligere forsvaret lignende ændringer med stigende produktionsomkostninger.
Mondelez ejer også den svenske chokoladefabrik Marabou, og Mondelez' svenske landechef, Julia Lindberg, har tidligere forklaret, at de reducerede størrelsen for at holde stykprisen ned.