23948sdkhjf

Kunder med høj avance sikrer dansk fødevaregigant mod told

Danish Crown forventer ikke deres eksport til USA påvirkes voldsomt af den nye told på 15 procent.

Det skriver Børsen.

Andelsslagteriets eksport består især af det populære produkt kamben til foodservicesektoren.

Koncernens pressechef Jens Hansen beklager tolden, men understreger, at netop kamben næppe rammes hårdt, da de typisk sælges til kunder med høj avance i restaurationsbranchen.

– Vi ærgrer os over den nye told, som lægger 15 procent oven i prisen – ikke mindst på vegne af vores kunder, som vi i de fleste tilfælde har handlet med i årtier, siger han til Børsen.

Eksporten til USA udgør kun én procent af koncernens samlede omsætning på cirka 68 mia. kr. i 2023/24. Produkterne tæller også spegepølser og dåsemad.

I Arla, som blandt andet eksporterer Lurpak-smør, er meldingen, at det er for tidligt at vurdere konsekvenserne.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058