23948sdkhjf

Paulig investerer 140 millioner i texmex

Produktionsanlægget i spanske Berga skal imødekomme den stigende globale efterspørgsel på texmex

Fødevarevirksomheden Paulig investerer 140 millioner svenske kroner i at udvide sit produktionsanlæg i Berga, Spanien, med en ny linje til hvedetortillaer.

Investeringen skal imødekomme den voksende globale efterspørgsel på texmex og styrke virksomhedens strategiske tilstedeværelse i regionen.

Den nye produktionslinje etableres i en eksisterende del af fabrikken og forventes at blive taget i brug ved udgangen af 2026. Udvidelsen ventes at skabe omkring 30 nye arbejdspladser over en periode på fem til seks år.

Texmex udgør i dag en af Pauligs største vækstmotorer og står for halvdelen af koncernens omsætning på 14 milliarder svenske kroner. Investeringen er en del af virksomhedens langsigtede strategi om at vokse inden for hurtigt voksende madsegmenter som texmex og snacks.

Paulig har i alt 2.400 ansatte på verdensplan – heraf cirka 350 i Spanien og omkring 25 i Danmark. I Danmark var virksomheden i mange år kendt under navnet Santa Maria, men skiftede i april 2023 officielt navn til Paulig. De seneste år er selskabet blevet presset af både private label-produkter og billigere konkurrenter, hvilket også satte sine spor i det seneste regnskab: Årsresultatet landede på 7,4 millioner kroner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09