23948sdkhjf

Dårligt vejr kan påvirke Royal Unibrews regnskab

Unibrew har formentlig haft et svagt andet kvartal med dårligt vejr på mange af sine vigtige markeder.

Det vurderer Danske Bank, som sænker kursmålet til 530 kr. fra 570 kr, viser et analysenotat.

Analytiker André Thormann fremhæver, at vejret generelt i Norden har været "dårligt", og det får formentlig konsekvenser i regnskabet, som lander den 26. august.

Særligt i Norge ser situationen svag ud. Analytikeren forventer ikke bedring i resten af året, og lukningen af bryggeriet Sarpsborg kommer ikke til at få positiv indvirkning før næste år, lyder det.

- Vi har ikke nogen indikationer på, at miljøet er blevet bedre i Norge. Faktisk er det vores indtryk, at Unibrew klarer sig dårligere end konkurrenterne, skriver André Thormann.

Selv om banken ikke har meget data fra Holland, gør stadigt stigende priser som følge af sukkerafgift og et generelt langsomt marked, at der her også forventes svage takter.

Modsat de nordiske lande og Holland ser Italien ud til at komme bedre gennem andet kvartal, hvilket især er drevet af kapacitetsudvidelser.

Danske Banks anbefaling lyder fortsat på "hold".

Bryggeriaktien falder fredag med 0,8 pct. til 483,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046