Rema 1000 har for første gang indtaget førstepladsen som Danmarks største økologikæde målt på omsætning. Discountkæden overhaler både SuperBrugsen og Netto, når det gælder kroner og øre i øko-salget.
Det fremgår af den netop udgivet "Økologisk markedsrapport 2025" fra Økologisk Landsforening.
Samtidig viser tallene, at den økologiske markedsandel i dagligvarehandlen er faldende, selvom økologi-forbrugerne både handler oftere og lægger flere varer i kurven. Ifølge rapporten skyldes det især, at den samlede dagligvareomsætning er steget hurtigere.