23948sdkhjf

ISS har skuffende halvår trods fremgang på drift og omsætning

Servicekoncernen ISS kom gennem første halvdel af 2025 med et mindre overskud end ventet, mens omsætningen ligeledes rammer forbi skiven målt mod analytikernes forventninger.

Det fremgår af selskabets halvårsregnskab tirsdag morgen.

Overskuddet efter skat endte på 995 mio. kr. i første halvår mod en forventning hos analytikerne på 1020 mio. kr. Til sammenligning var resultatet i samme periode året forinden et overskud på 869 mio. kr.

- I det forgangne kvartal har vi fastholdt vores fokus på at gennemføre vores strategiske prioriteter – at skabe kundecentreret vækst, forbedre effektiviteten og blive verdens førende arbejdsgiver inden for frontline-området, lyder det fra Kasper Fangel, administrerende direktør i ISS, i regnskabet.

Der var i perioden værre takter end ventet på driftsresultatet, der før særlige poster endte på 1688 mio. kr. Her havde analytikerne ventet et driftsoverskud på 1719 mio. kr. mod 1580 mio. kr. i samme periode året forinden.

Driftsmarginen lød i første halvår på 4,1 pct. mod samme analytikerskøn på 4,1 pct. og 3,9 pct. i 2024.

På toplinjen blev det til en omsætning på 41.613 mio. kr. mod ventede 42.050 mio. kr., mens den organiske vækst i anden halvdel af året landede på 4,1 pct. Her var blandt analytikerne også ventet 4,1 pct.

I andet kvartal isoleret set lød omsætningen på 20.683 mio. kr., hvor der hos analytikere var ventet 21.098 mio. kr., mens den organiske vækst kvartalet var 3,8 pct. mod ventede 4,0 pct.

De frie pengestrømme endte i første halvdel af året på minus 542 mio. kr. mod et revideret minus på 1095 mio. kr. året inden.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046