23948sdkhjf

Ny direktør skal fordoble Danish Crowns britiske forretning

Jamie Dunning bliver ny CEO for Danish Crown UK med opgaven at fordoble forretningen på det britiske marked inden 2030

Den 52-årige Jamie Dunning tiltræder 1. september i den nyoprettede stilling som CEO for Danish Crown UK. Han får ansvaret for at styrke koncernens position i Storbritannien, hvor målet er at fordoble forretningen over de næste fem år.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

– Vi har arbejdet meget målrettet på at finde en profil til jobbet, der på én gang har udstrakt erfaring med både salg og produktion – og ikke mindst med at skabe vækst. Det har vi fundet i Jamie Dunning, udtaler Niels Ulrich Duedahl, Group CEO i Danish Crown, i en pressemeddelelsen.

Jamie Dunning har en baggrund i både detail- og fødevarebranchen. Han begyndte karrieren hos konfektureproducenten Cadbury og fortsatte hos Mars, hvor han havde ledende roller i både Storbritannien og USA. Senest har han været CEO for Krispy Kreme i Storbritannien og Irland med ansvar for 140 butikker, 16 bagerier og 2.000 medarbejdere. Som barn og ung har han arbejdet i landbruget, blandt andet for hans bedstefar.

– Jeg har landbruget i mit blod, så det er faktisk lidt af en drøm for mig at komme til at arbejde i en landmandsejet fødevarevirksomhed, udtaler Jamie Dunning i pressemeddelelsen.

Danish Crown UK beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere og omsætter for ca. 4 mia. kr. årligt. Koncernen vurderer, at Storbritannien har et stort importbehov for fødevarer – blandt andet køber briterne halvdelen af deres bacon i udlandet. Danish Crown vil derfor styrke sin position gennem lokal ledelse, effektiv drift af fabrikkerne og tæt samarbejde med kunderne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.462