23948sdkhjf

Dagligvarekoncern går internationalt på mærkevare-indkøb

Dagrofa bliver en del af EMD Retail Group og intensiverer samarbejdet med internationale mærkevareproducenter

Dagrofa bliver fra 2026 en del af den europæiske detailalliance EMD Retail Group.

Det sker som led i en strategisk satsning, hvor Dagrofa vil udnytte samarbejdet med førende europæiske dagligvareaktører til at forbedre adgangen til attraktive mærkevarer og styrke koncepter målrettet det danske marked.

Det oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse.

-Det her er et vigtigt strategisk skridt for Dagrofa. Gennem EMD Retail Group får vi adgang til ny viden, partnerskaber og internationale koncepter, som vi kan bringe ind på det danske marked – til gavn for både vores kunder og købmænd, siger Jesper Gottschalck Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa

Dagrofa har siden 2002 været medlem af indkøbsalliancen EMD, men træder nu ind i EMD Retail Group – et tættere samarbejde mellem en række toneangivende europæiske detailaktører, herunder Euromadi, Superunie, ESD Italia, RTG International og svenske Axfood, som Dagrofa i forvejen samarbejder med på indkøbssiden.

-Med Dagrofa som medlem styrker vi vores samarbejde med mærkevareindustrien i Skandinavien – på samme måde som vi gennem mange år har haft et stærkt og succesfuldt samarbejde på private label-området, udtaler Phillipe Gruyters, managing director i EMD

Med Dagrofa som nyt medlem styrker EMD sin tilstedeværelse i Skandinavien. Samarbejdet skal bidrage til at styrke indkøbsstyrken over for internationale leverandører og sikre bedre betingelser for både forbrugere og købmænd.

Dagrofas internationale indkøbsalliance EMD

EMD er repræsenteret i følgende markeder:

Østrig: Markant

Belgien: Colruyt

Tjekkiet: Markant

Danmark: Dagrofa

Frankrig: Francap

Tyskland: RTG International

Italien: ESD Italia

Luxembourg: Colruyt

Holland: Superunie

Norge: Unil/NorgesGruppen

Portugal: EuromadiPort

Slovakiet: Markant

Sydkorea: Lotte

Spanien: Euromadi

Sverige: Dagab/Axfood

Schweiz: Markant

Kilde: Dagrofa

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11