Sådan bliver tyskerne sultne efter dine produkter
PR-ekspert giver dig gode tips til, hvordan du både gør dig forståelig og uimodståelig over for den tyske forbruger.
Modelfoto/Colourbox
Styrk eksporten til Tyskland: I denne uge fortæller danske virksomheder i fødevarebranchen til Food Supply om deres erfaringer på det tyske eksportmarked.
Som ny i Tyskland undervurderer danske fødevarevirksomheder ofte sin markedsføringsindsats - og faldgruberne er mange.Ifølge forsker i dansk-tysk virksomhedskommunikation, Martin Nielsen, er tyskere eksempelvis til livstilsreklamer, mens danskere tænder mere på teknik. Det giver med andre ord rigtig god mening, at danske virksomheder markedsfører sine produkter anderledes på det tyske marked end herhjemme.
Dus eller des?
Tyskere er som folkefærd langt mere formelle end danskere og hvis man ikke i forvejen er en kendt spiller på det tyske marked er det helt udelukket at være dus med sin målgruppe, som Ikea eksempelvis tillader sig i reklameteksten: ”Wohnst du noch oder lebst du schon?”
- Det kræver en stor indsats at komme ind på et nyt marked og det lyder umiddelbart som en selvfølge, at markedsføringen skal være på plads, men jeg oplever desværre ofte, at god kommunikation bliver overset og halter bagefter - og det kan koste dyrt, siger Iris Uellendahl, indehaver Iris Uellendahl PR og Kommunikation, til Food Supply.
Iris Uellendahl rådgiver danske virksomheder med deres kommunikationsindsats på det tyske marked og hendes kunder findes primært inden for fødevareområdet. Hun startede med at arbejde sammen med Arla, da mejerikoncernen i 2011 fusionerede med det tyske mejeriselskab Hansa-Milch.
- Arla havde et akut behov for hurtigt og professionelt at komme ud med kommunikation til de nye tyske ejere, og her kunne jeg hjælpe , fortæller Iris Uellendahl.
I øvrigt mener hun, at der kun er ét valg, når man som dansk virksomhed skal tiltale en tysker: Sie!
Pas på oversættelsen!
Det er afgørende at kende til den tyske sprogbrug og ikke blot lave en direkte oversættelse, vurderer Iris Uellendahl.
- Vidste du for eksempel, at en tysker, som er på udkig efter et sommerhus i Danmark bruger søgeordet ”Ferienhaus” og ikke ”Sommerhaus” på Google? Når det er så nemt at være forkert på den, hvor galt kan så ikke gå, når man ikke sætter sig ordentlig ind i branchens fagsprog?, spørger PR-eksperten retorisk.
Hun indrømmer, at en direkte oversættelse kan være grammatisk korrekt og uden stavefejl, men sproget er alligel ikke det, en tysker ville bruge - og slet ikke i markedsføringsøjemed, advarer hun.
Alligevel oplever Iris Uellendahl ofte, at teksterne til virksomhedens brochurer og hjemmesider oversættes direkte. Og det er ikke kun sproget, der kommer til at tage sig forkert ud, pointerer hun.
- En dansk virksomhed kan ikke uden omtanke "oversætte" sin hjemmeside til tysk. For eksempel er det forkert at fremhæve, at man sælger sine produkter til Netto, som også er en stor detailkæde i Tyskland, hvis man reelt kun er til stede på det danske marked, fremhæver Iris Uellendahl.
Tyskere elsker certificeringer
Men hvad skal man som dansk virksomhed slå på? Danmark er i front på fødevaresikkerhed og vi har et hav af forskellige mærkningsordninger. Men giver det mening at reklamere med danske kvalitetsmærker som svanemærket eller nøglehullet i Tyskland?
- Nej, det gør det ikke, eller ikke umiddelbart. I Tyskland er hverken svanemærket eller nøglehullet kendt som kvalitetssymbol. Men omvendt elsker tyskere certificeringer og test, så virksomheden skal som minimum kunne forklare de danske kvalitetssymboler. Og så skal man overveje, om det i stedet kan betale sig at få en certificering, som tyskere kender og lægger vægt på, lyder hendes råd.
Der hersker også i Tyskland helt andre regler for webkommunikation og e-mails.
- Den tyske lovgivning kræver et "Impressum" på alle hjemmesider med et tysk hjemsted, det vil sige oplysninger om, hvem der står bag hjemmesiden og hæfter for det, der står på den. Det gælder også for udenlandske virksomheder, der har et datterselskab i Tyskland og ligeledes for udenlandske virksomheder, som med en tysksproget hjemmeside retter sig direkte til kunder på det tyske marked, slutter Iris Uellendahl og nævner afslutningsvis, at også design og grafik kan give helt andre associationer i en anden kultur.
- Jeg så på et tidspunkt et eksempel på en boligannonce fra en mæglerkæde, der blev fremhævet med en sort ramme med tykke sorte linier, hvilket til forveksling lignede en tysk dødsannonce!, lyder Iris Uellendahls sidste kommentar med bemærkningen om, at listen af faldgruber er endnu længere end hun har opridset her og at det altid afhænger af den enkelte virksomhed.
Artiklen er en del af temaet Tyskland.
