23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Emmelev Mølle får grønt lys til litauisk opkøb

Dansk producent overtager enekontrol over litauisk handelsvirksomhed

Danske Emmelev Mølle sikrer sig den direkte adgang til store mængder baltisk raps med opkøbet af litauiske UAB Agerona.

Fusionen er netop blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fremgår det af en afgørelse.

Godkendelsen sker efter en forenklet sagsbehandling, da fusionen ikke vurderes at give anledning til konkurrencemæssige indsigelser.

Med opkøbet får den fynske virksomhed fuld kontrol over den litauiske aktør. Agerona handler med store volumener af raps, korn og beslægtede råvarer, som sælges videre til kunder i hele Europa. En del af afsætningen går allerede til Danmark, hvor både rapsolie og rapskager sendes til industrielle aftagere.

Led i bredere fødevarestrategi

Emmelev Mølle har hovedsæde i Otterup og producerer biodiesel, rapsolie, rapskager og glycerin, men har ambitioner om at blive en større aktør indenfor fødevareindustrien ved at udnytte hele rapsfrøet – ikke kun til energi, men også til fødevarer. I 2024 investerede selskabet i fermenteringsspecialisten Ferm Food gennem datterselskabet NordFyns Planteprotein.

Her arbejder man på at gøre rapskager egnet til konsum via en fermenteringsteknologi, der både fjerner bitre stoffer og forlænger holdbarheden i brød, køderstatninger og andre plantebaserede produkter – uden tilsætningsstoffer.

I 2024 omsatte Emmelev Mølle for 2,2 mia. kr. med et overskud på 3,7 mio. kr. Året før var omsætningen 1,8 mia. kr. og resultatet 55,5 mio. kr.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062