- Den her nyhed har vi glædet os til at kunne fortælle!
Sådan lyder indledningen til et Linkedin-opslag fra det privatejede slagteri Danepork, som fejrer, at man nu er sluppet igennem noget af et nåleøje med potentiale til et eksporteventyr til det britiske marked.
- DanePork er blevet godkendt som direkte leverandør til Tesco, den førende detailkæde i Storbritannien med over 3.000 butikker, skriver slagteriet, som er Danmarks tredjestørste - efter Danish Crown og Tican.