Klumme: Hjælp de unge med kvalitetssansen
Lav pris er efterhånden blevet en basisfaktor, som tænkes ind i sortimentet af fødevarer, både i supermarkeder og discount butikkerne. Men det er tid til at vække interessen for kvalitetsfødevarer hos fremtidens forbrugere, mener denne uges klummeskribent.
Modelfoto/Colourbox
Meget tyder på, at nye generationer af forbrugere ikke går synderligt op i fødevarekvalitet, så tendensen er kommet for at blive. Unge ønsker at kunne skabe nem og hurtig mad til billige penge. Hvis vi vil have de unge til at være mere interesserede i kvalitetsfødevarer, kræver det en indsats overfor deres madlavningskompetencer og madlavningslyst. For der er en sammenhæng mellem de unges lyst til selv at lave mad, tilberedningskompetencer og interesse for at bruge penge på gode råvarer.
Privatforbruget på mad er dalende
Som repræsentant for fødevareerhvervet undres man over, hvorfor vi danskere ikke vælger at bruge mere end godt 9,7% af vores samlede privatforbrug på mad. Det er en andel, der i øvrigt har været støt faldende igennem årene. Det kan der være flere forskellige forklaringer på, men meget tyder på, at de nye generationer af forbrugere generelt ikke er i stand til at vurdere fødevarekvalitet.
Måske hænger den store fokus på pris sammen med de unges madlavningskompetencer – eller rettere mangel på samme. Der er nemlig en sammenhæng mellem de unges lyst til selv at lave mad, tilberedningskompetencer og interessen for at bruge penge på gode råvarer. Det viser foreløbige konklusioner fra Boris Andersen i forbindelse med et forskningsprojekt på Aalborg Universitet, hvor han undersøger unges madvaner. Han konkluderer bl.a. også, at kun et fåtal af de unge er dygtige til og interesserede i madlavning.
Unge tyer til noget nemt og hurtigt
Undersøgelser viser, at unge generelt sjældnere tilbereder aftensmad end øvrige forbrugergrupper. Flertallet kan kun tilberede meget få retter. De retter, som de unge foretrækker at tilberede, er typisk smagfulde og krydrede. De foretrækker i høj grad ”verdenskøkken” inspireret mad, f.eks. asiatisk, mexicansk og amerikansk. Når de laver mad er det vigtigt for dem, at maden er nem og hurtig at købe og tilberede. Det skyldes nok, at unge er mindre planlæggende og mere impulsdrevne. Så en oplagt mulighed er, at tænke convenience mere ind i forhold til produktsortiment og præsentationen af fødevarerne. Dermed kan de unge nemmere forestille sig hvilken ret, de kan tilberede ud fra de råvarer, de kan se. Her vil det være oplagt at tage udgangspunkt i de unges foretrukne køkken – verdenskøkkenet.
At kunne smage forskel i kvalitet er ikke en medfødt evne, men må læres. Så en god måde, hvorpå kvalitetssansen hos de unge kan forbedres, er ved at fokusere på at øge de unges kompetencer og interesse for madlavning. I den forbindelse vil det f.eks. være oplagt, at give madlavning en højere betydning på skoleskemaet. For hvis ikke unge oplever, at der er kvalitetsforskelle, kan de ligeså godt vælge det billigste alternativ.
